Henrik Ibsens skrifter

Jeg har i den senere tid været så overlæsset med uopsættelige forretninger, at jeg ikke har kunnet tænke på at besvare ​dit brev. Nu har jeg imidlertid fåt det meste fra hånden og vil derfor idag sende Dig et par ord.

Jeg har ikke sagt til herr Vibe at theaterdirektionen har bundet Josephsons hænder, men jeg har sagt, at direktions-institutionen har været en hemsko og en tyngsel på ham. Endvidere har jeg sagt, at direktionen havde handlet mere i theatrets interesse, hvis den, istedetfor at ​afskaffe intendanten og operaen, havde afskaffet sig selv. Theatret kommer aldrig ​påfode sålænge det ​styres kollegialt. Dette er en anerkendt sag over den hele vide verden; ​theaterdirektionerne er afskaffede overalt undtagen i Norge; derfor går det også, som det går deroppe.

Operaen kunde have stiftet uberegnelig nytte også for udviklingen af vor skuespilkunst; den har i sig en disciplinerende magt, og intet andet theater, end et norsk, vilde så letsindigt og tankeløst have ophævet den. Føler man da intet ansvar ligeoverfor vore indenlandske sangtalenter, som nu ikke kan komme frem?

Hvad Du mener med Josephsons fejl og mangler, forstår jeg meget godt. Men disse fejl og mangler er netop fortrin, når det gælder at styre et theater som Kristianias; dette hverken er eller blir i den nærmeste fremtid nogen kunstanstalt; dertil ​mangler både de fornødne pengemidler og det ​fornødne publikum.

Du siger at Du havde en væsentlig andel i at Josephson kom bort. Jeg vilde i dit sted ikke have taget det ansvar på mig; jeg vilde have foretrukket selv at gå min vej. Et theater af ikke højere kunstrang, end Kristianias, kunde meget lettere have båret tabet af sin ​æsthetiker end af sin teknisk kyndige intendant.

Kære Lassen, Du er en af de få, som forstår at læse rigtigt oppe hos os, og derfor føler jeg mig forvisset om, at Du ikke vil finde skygge af undervurdering eller af uhøflighed i dette. Vær overbevist om, at jeg meget vel forstår at skatte Dig; men jeg mener, at Kristiania theater ikke i kunsten indtager eller kan indtage en sådan plads, at det absolut tiltrænger den specielle art af dygtighed, som Du repræsenterer. Havde vi et nationaltheater med et stort årligt tilskud af statskassen, så vilde sagen stille sig ganske anderledes og da var Du manden.

Og hvad er det så for en efterfølger, I har givet den afskaffede Josephson! ​Efterfølgeren var her i München isommer, og han talte som et femårs barn om den stilling, han skulde tiltræde. Hvorlænge tror I det kan gå med dette sørgelige og fuldstændig ubrugelige individ? Ikke sæsonen ud.

Hvad jeg personlig har tabt ved afskaffelsen af den tekniske kyndighed ved Kristiania theater, skal jeg ikke videre opholde mig ved. Jeg vil kun antyde, at han havde store planer fore; det var hans agt at ​opføre både «Brand» (i forkortet skikkelse) og ​1ste afdeling af «Kejser og Galilæer». Hvem tænker nu, da man har frigjort sig for Josephsons ​urensede smag, på sådanne extravagancer, som vilde have været ​J. L. Heiberg ​«ein Gräuel»? Og selv om nogen tænkte på det, hvem skulde sætte det i værk? Hvad var det blevet til med ​opførelsen af «Peer Gynt», hvis ikke Josephson ​med vold og magt havde drevet den igennem?

Dette har jeg villet sige Dig uforbeholdent, og jeg synes, at vi to må kunne udtale os uforbeholdent for hinanden uden at bryde den gode forståelse, som jeg ialfald meget gerne vil have vedligeholdt. Du, på din side, skal have frit lov til at gøre gengæld, hvis Du engang igen skriver til